Levering hver mandag til jylland og brofaste øer. Fri fragt fra 500 kr.

Sådan laver du en nem og lækker hjemmelavet Hummus - På 4 forskellige måder

Hummus er en populær spise, og med god grund! Hummus består primært af kikærter der indeholder masser af protein. Det kan bruges på mange forskellige måde, i sandwich, som dip, som pålæg på alle slags brød, som pastasauce, kun fantasien sætter grænser.

Udover at smage fantastisk, er det også en utroligt nem opskrift at lave, og vi lover resultatet bliver bedre end noget du kan købe i supermarkedet. 

Følg videoen herunder, eller kig længere nede på siden for at læse opskriften.

Her kan du lære hvordan man laver en god basis hummus, og hvordan man kan spice den op på forskellige måder, igen er det kun fantasien der sætter grænser, prøv selv at tilføje noget til din hummus, måske opdager du en ny fantastisk smag!

Hvad er hummus?

Hummus stammer fra mellemøsten og især Lebanon. Der findes mange forskellige opskrifter på hummus, men mange ting går igen i alle opskrifter. Det er kikærter, tahin, citronsaft og spidskommen. Derudover er det også meget normalt at komme olie i, men det kan dog laves uden hvis man ønsker en oliefri version. Tilføj da lidt vand, eller endnu kikærtevand(aquafaba). Hvis du laver hummus med kikærter fra dåse, så kan vandet fra dåsen med fordel bruges. 

Tørrede kikærter eller fra dåse?

Der findes med garanti mange der mener at det eneste rigtige er at starte fra bunden med tørrede kikærter, lægge dem i blød og derefter koge dem for at det skal være "rigtigt". Vi har dog prøvet begge dele, og jeg vil klart anbefale at bruge kikærter fra dåse. Det gør hele processen meget nemmere, og du kan have hummus klar på 5 min, istedet for at skulle have planlagt det dagen før som du skal med tørrede kikærter. Man kan dog tage en stor mængde kikærter, lægge dem i blød og koge dem, og derefter fryse dem, så man altid har nogle klar. 

Uanset hvad du vælger vil resultat blive meget ens. Der er dog andre tilfælde hvor kikærter fra dåse ikke fungerer, som f.eks. falafel. Mere om det når vi laver en falafel opskrift. Til hummus kan du dog trygt bruge dem fra dåse. 

Hvad er tahin?

Tahin er en pasta lavet af sesamfrø. Tahin stammer ligesom hummus, fra mellemøsten. Det kan findes i de fleste supermarkeder. Der findes både mørk og lyst tahin, og forskellen er om sesamfrøene det er lavet af, er blevet afskallet eller ej. Vi syntes selv at lys tahin giver det bedste resultat. Det kan dog være meget svært at finde økologisk, i modsætning til lys tahin som sagtens kan findes i økologisk version også. 

Hvis man ikke lige har tahin ved hånden og gerne vil lave en gang hummus, kan peanutbutter bruges i stedet. Det giver en lidt anden smag, men fungerer egentlig ret godt. Det kan til nøds også udelades helt, men vil give en mindre cremet hummus. 

Kun fantasien sætter grænser

Det fantastiske ved hummus er ikke bare at det er nemt at lave, smager skønt, og kan bruges til stort set alt!

Det er er også muligt at lave uendelige variationer. Vi har her givet 3 bud på variationer på den klassiske hummus, men det er bare forslag. Prøv selv at tilsætte dine yndlingsråvarer. Chili, Oliven, Grønkål, Soltørrede Tomater. Mulighederne er mange! 

Velbekomme!

hummus, vegan, chickpeas
vegan
middle eastern, vegan
Hummus På 4 Forskellige Måder - Nem Opskrifthttps://www.youtube.com/watch?v=UrE30b-qIGkHummus er en populær spise, og med god grund! Hummus består primært af kikærter der indeholder masser af protein. Det kan bruges på mange forskellige måde, i sandwich, som dip, som pålæg på alle slags brød, som pastasauce, kun fantasien sætter grænser.https://cdn.shopify.com/s/files/1/0250/8678/7693/files/Hummus.jpg?v=15868440232020-02-15
Servinger: 6
Skaber:
Hummus - På 4 Forskellige Måder

Hummus - På 4 Forskellige Måder

Prep Tid: 10 MAktiv Tid: 10 MTotal Tid: 20 M
Her kan du lære hvordan man laver en god basis hummus, og hvordan man kan spice den op på forskellige måder, igen er det kun fantasien der sætter grænser, prøv selv at tilføje noget til din hummus, måske opdager du en ny fantastisk smag!

Ingredienser:

Basisopskrift
  • 1 dåse Kikærter
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 spsk Tahin
  • 2 spsk Olivenolie
  • 2 spsk Citronsaft
  • 1 tsk Spidskommen
  • 1 tsk Salt
  • 2-4 spsk Vand (Alt efter ønsket konsistens)
ÆRTE/SPINAT HUMMUS
  • 1 Basisopskrift 
  • 100 gram Ærter
  •  20 gram Spinat
RØDBEDEHUMMUS
  • 1 Basisopskrift 
  • 1 Rødbede - Bagt i ovnen i 45 minutter ved 180 grader
BAGT RØD PEBER HUMMUS
  • 1 Basisopskrift 
  • 1 Rød Peber - Bagt i ovn i 30 minutter ved 180 grader

Fremgangsmåde:

How to cook Hummus - På 4 Forskellige Måder

BASISOPSKRIFT
  1. Kom alle ingredienser i en foodprocessor/minihakker. Alternativt kan man bruge en stavblender. 
  2. Blend i 1-3 minutter indtil hummus har den ønskede konsistens (Vi kan lide den helt CREMET)
  3. Tilføj ærte/spinat, rød peber, rødbede, hvis det ønskes
  4. Nyd med et godt stykke brød, som spread i sandwich eller med friske grøntsager :) 
Har du prøvet denne opskrift?
Tag @gaiamadservice på instagram #Gaia

Indsend en kommentar