Gaia's Plantebaserede Julemenu 2020

Vi har lavet denne julemiddags menu, ud fra den opfattelse, at julen rører man ikke for meget ved. Derfor har vi genskabt de danske juleklassikere i en plantebaseret udgave. Dette betyder at du kan nyde en kødfri jul, uden at gå på kompromis med smag og stadig komme i julestemningen. Og vi sparer IKKE på sovsen.

Menuen består af 90-95% økologiske råvarer og samtlige retter er færdiglavet og klar til opvarmning eller anretning. Menuen kan købes samlet for en stor besparelse, eller seperat, så den kan tilpasses din aften, eller hvis du fx. har lyst til ekstra Jule”Steg”.

Praktisk Information

Julemenuen kan bestilles fra nu og indtil d. 10 december, men vil kun blive leveret én gang d. 23 december. Der er også mulighed for afhentning. Brug koden “afhentning” hvis du ønsker at hente selv.

Af hensyn til vores system og levering er det ikke muligt at købe julemenuen sammen med vores “almindelige” måltidskasser. Hvis du har en fast levering fra os, bedes du også lave et engangskøb hvor kun julemenuen er på. 

Man vælger helt selv hvor mange man vil have til og vi kan tilbyde en vegansk julemenu helt ned til én person, så hvis du er den eneste i familien der fravælger kødet denne dag har vi også mulighed for at hjælpe dig! 

Menuen

Langtidsmarineret Mock Duck med æble og sveske kompot

En plantebaseret udgave af andestegen lavet af seitan, det glutenholdige kød alternativ, hvor teksturen minder om en mørt stykke kød.
Da Mock Duck er meget glad for at suge smag til sig, har vi skabt et perfekt balanceret kryddermarinade, bl.a. bestående af merian, tamari, rosmarin og røget paprika, som sørger for at der bliver sparket gang i smagsløgene og julehyggen.

Jule“Steg” med fyld af grønt, svampe og valnødder, indpakket i butterdej

Denne klæbrige, fyldige og sprøde plantebaseret steg, er proppet med gode råvarer, som er finthakket, stegt møre og saftige, og nøje krydret og tilsmagt, og til sidst kærligt indpakket i en lækker butterdej, der skaber en sprød og lækker skorpe.

Et lille hint: Den elsker sovs, og smager (om muligt) endnu bedre dagen efter, hvis der altså er rester.

Vi indpakker og anretter julestegen i størrelse efter jeres behov, hvilket betyder, at der kan skæres flotte, møre og klæbrige skiver til jeres julemiddag, uden kedelige tørre ender. Dvs. at du/i får én steg, uanset om der bliver bestilt 1 eller 12 kuverter.

Himmelsk Brun Sovs på grønsager

Enhver ved at julemiddagen er så god som sovsen. Dette er vi meget bevidste om, og tør godt love, at vores himmelske brune sovs, som er lavet på en fond af grøntsager og umami rige elementer, sætter et smil på enhver læbe og får munden til at løbe i vand. Og vi sparer ikke på den!

Hvide kartofler

Som du kender og elsker dem.

Brune Kartofler

En gang om året (måske 5) må man gerne. Der bliver ikke sparet på smagen (sukkeret)

Grønkålssalat med appelsin, karamelliserede pekannødder og granatæble

En frisk, syrlig og sød salat, der passer godt til den ellers tunge julemad. Lavet af dansk grønkål og søde appelsiner. Pekannødderne giver ekstra sprødhed og sødme. En lækker, farverig og næringsrig julesalat der nydes kold.

Risalamande m. kirsebærsovs, ink. hel mandel til mandelgaven

Ingen jul uden Risalamande! Vi har glædet os til at have en undskyldning for at lave denne igen! En let, luftig og ultra cremet Risalamande som du kender den, men lavet på vanilje og sojafløde. Akkompagneret af sin tro følgesvend – kirsebærsovs. Den perfekte afslutning!

Velbekomme!

Kærligste hilsner.
Asger E.- Køkkenchef / Kreativ direktør
Gaia Madservice