Ofte stillede spørgsmål

Hvordan foregår bestilling?

Bestillingen foregår ved, at du under bestilling tilføjer de måltider du ønsker. Der er ingen krav om mængde, kun, at du vælger det du har lyst til. Ved bestilling på over 599 kr. er fragten gratis.

I indkøbskurven kan du se alle de valgte måltider, og herfra kan du gå til ’Se Kurv’.

Du vælger selv, om du ønsker et engangskøb eller fast levering hver uge, hver anden, hver tredje eller hver fjerde uge.

Du vælger også selv, om du ønsker at afhente måltidkassen ved os i Vejle, eller om du ønsker at få den leveret til din hoveddør.

Du kan nu gå til Kassen, og her udfylder du dine oplysninger.

Du vælger selv, om du ønsker at modtage vores ugentlige nyhedsbrev med spændende information, gode tilbud og nyheder.

Du kan med fast levering betale med kreditkort, mens du med engangskøb betaler med enten kreditkort eller mobilepay.

Bestillingen skal ske inden tirsdag kl. 23.59, for at få levering den efterfølgende søndag.

Vi har ingen binding, og du kan til enhver tid stoppe dine leveringer under ”Mit Gaia”, eller ved at kontakte os. For opsigelse af abonnement skal du senest opsige tirsdagen inden, hvis du står til levering den efterfølgende søndag.

Hvor leverer i?

Vi leverer til Jylland, Fyn, Sjælland samt alle brofaste øer og Bornholm.

Vi leverer maden søndag fra kl. 1.00 til kl. 18.00, hvis du bor i en opgang, leverer vi først efter kl. 8.00.

Dog er der først levering til Bornholm om tirsdagen.

Din måltidskasse bliver leveret i en isoleret kasse med køleelementer, der holder din mad kold til du får den i køleskabet. Du behøver IKKE at være hjemme ved leveringen. Bor du i låst opgang ringer chaufføren på hos naboer, hvis du ikke er hjemme.

Kassen bliver leveret foran din hoveddør, eller et ønsket sted på grunden.

Leveringspriser:
Køb under 599,- = 69,-
Køb over 599,- = Gratis

Hvordan leverer i?

Vi leverer fra kl. 1.00 til kl. 18.00, medmindre du bor i en opgang, leverer vi først efter kl. 8.00

Din måltidskasse bliver leveret i en isoleret papkasse med køleelementer, der holder din mad kold til du får den i køleskabet.

Hvis du ikke er hjemme stiller vi den foran din hoveddør, eller et ønsket sted på grunden. Skrive det gerne som kundebemærkning på din ordre.

Hvad hvis jeg bor i en opgang?

Hvis du bor i en låst opgang, ringer chaufføren på for at komme ind i opgangen. Hvis du ikke er hjemme, ringer chaufføren på hos dine naboer, så han således kommer ind i opgangen og stiller din måltidskasse foran din hoveddør.

Vi leverer først til lejligheder efter kl. 8.00.

Hvordan betaler jeg?

Du betaler ved at se ’kurv’, hvor du vælger om du vil lave et engangskøb eller have fast levering. Du vælger også selv, om du vil have den leveret eller selv afhente din kasse ved os i Vejle.

Herefter går du til ’Kassen’, hvor du udfylder dine oplysninger. Hvis du har valgt at lave et engangskøb, kan du betale med kreditkort eller mobilepay. Hvis du har valgt fast levering kan du kun betale med kreditkort, da vi automatisk trækker pengene for dine følgende leveringer. Vi trækker som regel pengene natten til onsdag, hvor din måltidskasse også bliver bestilt.

Hvordan fungerer fast levering?

Fast levering fungerer ved at du vælger, om du vil have leveret en måltidskasse fast hver uge, hver anden, hver tredje eller hver fjerde uge. Der er ingen binding, og du kan altid sætte dit abonnement på pause eller ændre intervallet mellem leveringerne. Din måltidkasse vil automatisk blive bestilt og betalt natten til onsdag, med levering den efterfølgende søndag.

Du bestemmer selv din adgangskode første gang du laver en fast levering. På ”Mit Gaia” kan du efterfølgende ændre, tilføje eller fjerne måltider i din måltidskasse.

Du kan læse alt om vores Abonnementsguide og Abonnementsfordele.

Du kan også hente vores App ”Gaia – Min Grønne Privatkok” på din mobil eller tablet. Her kan du se dine fast måltidskasser, ændre, tilføje eller fjerne retter, mens du er på farten.

Hvordan ændrer jeg i min bestilling ved fast levering?

Du ændrer din bestilling under ”Mit Gaia” på vores hjemmeside. Under dine måltidkasser kan du se hvad der er i din måltidskasse, samt tilføje og fjerne retter. Det er også her du kan rykke din næste levering, sætte din måltidskasse på pause eller skifte kort.

Det samme kan du gøre i vores app ”Gaia – Min Grønne Privatkok”.

Hvordan sætter jeg min faste levering på pause?

Du sætter din faste måltidskasse på pause under ”Mit Gaia” på hjemmesiden. Ved at klikke på din måltidkasse, og derefter ”Sæt på pause”.

Hvordan fungerer jeres app?

Du kan hente vores app i App-Store eller Play Butik på din smartphone eller tablet.

Appen virker ved, at du logger ind med din e-mail og kode som du bruger til ”Mit Gaia”. Her kan du se din måltidskasse. Du kan ved at klikke på din måltidskasse se, hvornår den næste kasse bliver leveret, og ændre hvor tit du får levering.

Du kan se hvilke retter du har i din måltidskasse, samtidig kan du tilføje, ændre og fjerne retter.

Du kan derudover sætte din måltidskasse på pause, udskyde levering eller afmelde din måltidskasse.

Derudover kan du se din historik over de måltidskasser du har modtaget.

Hvordan virker min rabatkode?

Du kan indløse din rabatkode ved at skrive rabatkoden i feltet ’rabatkuponkode’ i ’Kurven’. Rabatten trækkes derefter automatisk fra beløbet i din kurv.

Hvad med de tomme kasser?

Vi tager de tomme kasser med igen når vi kommer med en ny levering til dig – det eneste du skal gøre, er at stille den gamle kasse, hvor du normalt får leveret den nye.

Vi kan desværre ikke genbruge kasserne af hygiejnemæssige hensyn, de bliver i stedet genanvendt.

Jeg mangler et produkt i min kasse. Hvad gør jeg?

Vi gør alt hvad vi kan for at alle får de rigtige varer. Der kan dog ske fejl, og hvis vi har lavet en fejl og du derfor mangler en ret eller en varer i din kasse, skal du bare kontakte os. Enten skrive til os gennem chatten, mail: kontakt@gaiamadservice.dk, eller ringe til vores kundeservice på telefon 71 79 71 92.

Hvordan opsiger jeg min faste levering?

Du kan opsige din faste levering ved at gå ind på ’Mit Gaia’, klikke på din måltidskasse, og under ’handlinger’ kan du afmelde din kasse.

Du kan senest opsige din måltidskasse tirsdagen inden, hvis du står til levering den efterfølgende søndag.

Vi vil meget gerne høre hvorfor du vil opsige din måltidskasse – dette kan du skrive til os i chatten eller på mail kontakt@gaiamadservice.dk.

Hvordan skal maden opbevares?

Når du har fået leveret vores mad, skal den opbevares i køleskabet ved maksimum 5 grader. I køleskabet er retterne bedst før 5 dage efter modtagelse, hvilket er til og med fredag. Dato er mærket på retterne.

Hvis man ved man ikke har mulighed for at få det spist inden fredag, kan man smide mange af retterne i fryseren, hvor de kan holde sig i op til en måned. Opbevaring i fryseren kan dog ændre teksturen på nogle af retterne. Du kan læse mere om hvilke retter der kan fryses her.

Hvordan skal maden tilberedes?

Du kan varme retterne enten i ovn eller mikroovn direkte i bakkerne.

Hvor længe kan maden holde sig?

Det varierer fra måltid til måltid, men som minimum til og med fredag(5 dage).
Nogle produkter har længere holdbarhed.

Er maden økologisk?

Vi har fået en guldmedalje i økologi!

Det vil sige, at vores mad er 90-100% økologisk. Vores seneste økologiregnskab viste, at vi over de sidste 3 måneder har lagt på 97% økologi.

Mange af vores retter er lavet af 100% økologiske ingredienser. Der er dog nogle tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt. Kig efter en (*) i ingredienslisten ved de forskellige retter for at se, hvad der er økologisk.

Hvad med allergener?

Alt maden er 100% vegansk og dermed også kødfri, mælkefri og æggefri. Du kan læse om allergener under hvert enkelt produkt.

I vores køkken håndterer vi ikke animalske ingredienser, men der kan forekomme “spor af”, da nogle af vores leverandører muligvis håndterer allergener i deres produktion.

Til de meget følsomme allergikere: I vores køkken håndterer vi produkter med gluten, soja, nødder, peanuts, sennep og lupin.

Vi kan derfor ikke garantere, at maden er 100% fri for nævnte allergener.
Kontakt os endelig, hvis du skulle være i tvivl: kontakt@gaiamadservice.dk

Kan maden fryses ned?

Størstedelen af vores retter kan fryses, med undtagelse af retter der indeholder frisk salat eller rødbedebøf.
Opbevaring i fryseren kan dog ændre teksturen på nogle af retterne.

Du kan se hvilke retter, vi mener er frysegnet Her.

Vi anbefaler, at du spiser maden indenfor en måned efter nedfrysning.

Er maden vegansk?

Alt vores mad er 100% vegansk og dermed kødfri, mælkefri og æggefri.

Hvordan sorterer jeg emballagen?

Vi bestræber os altid på at vælge den mest bæredygtige løsning, der er tilgængelig for os.

Emballagen sorteres som følgende:
Bakken med maden kan skylles af og sorteres som hårdplast.
Filmen over bakken, smides ud med restaffald.
Vandkartonen, som bruges som køleelement: vandet kan drikkes og kartonen kan enten genbruges eller smides ud med restaffald.
Papkassen: tager vi med retur ved næste levering, ellers kan den sorteres som pap.

Hvorfor har jeg fået noget andet end det jeg bestilte?

Vi bestræber os på at levere præcist det du ønsker. Det kan dog i få tilfælde ske, at vi har kasseret nogle råvarer og derfor ikke har nok af en ret. Så erstatter vi varen, for at få din madplan til at gå op.

Hvis du ikke er tilfreds med den erstatningsvare, vi har valgt, må du endelig kontakte os, så refunderer vi selvfølgelig retten.

Jeg mangler en vare eller der er en ødelagt vare

Hvis du oplever, at du mangler en varer eller at en vare er ødelagt på den en eller anden måde, så skal du endelig kontakte os. Så finder vi det bedste mulige løsning sammen.

Hvad er jeres emballage lavet af?

Vi bestræber os altid på at vælge den mest bæredygtige løsning, der er tilgængelig for os.

Oversigt over emballage:
Madbeholder, bund: CPET 80% genbrugsplast. Sorteres som hård plast, og kan genanvendes 100%
Madbeholder, film: Biofilm, fremstillet af plantemateriale. Smides ud med restaffald.
Papkasse + kraftspapirstape med naturgummi: vi tager kasserne med retur næste gang vi leverer, ellers kan de sorteres som pap.

Køleelementer er papkartoner med vand, der kan drikkes. Kartonerne er lavet af genbrugspap, og producenten bruger en del af omsætningen til at plante træer. Smides ud som restaffald.

Bruger i lokale og bæredygtige råvarer?

Vi har stor fokus på, at vores råvarer, så vidt muligt, kommer fra danske producenter. Samtidig øjner vi store muligheder i at udnytte de danske sæsoners skiftende råvarer – således vi får frugt og grønt af høj kvalitet og med laveste belastning på miljø og klima.

Alt vores mad er plantebaseret og økologisk.