Gaia Madservice startede ud i 2019 som en lokal udbringningsservice i Vejle området med vegansk mad. Virksomheden viste hurtigt et stort potentiale og i starten af 2020 begyndte Gaia at sende måltidskasser til (næsten) hele Danmark. Virksomheden blev startet af Andreas Broch, hvorefter Asger Emborg tidligt i processen blev en del af Gaia.
Gaia er en iværksættervirksomhed med fart på. Virksomheden startede med at leje sig ind i et mindre køkken, men har i dag deres eget industrikøkken og kontor med hovedsæde i Vejle.
Gaias vision er at skabe #engrønnerefremtid – vi ønsker at gøre det nemt og sundt at leve bæredygtigt og spise mere grønt. Vores mission er derfor at levere nem, sund og lækker færdigmad klar til opvarming, så du slipper for indkøb, madlavning og opvask.