Levering hver mandag til jylland og brofaste øer. Fri fragt fra 500 kr.

Nordisk Kombucha - Citronverbena

Nordisk Kombucha - Citronverbena

Normalpris
35,00 kr
Udsalgspris
35,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 

Citronverbena er hovedingrediensen i denne kombucha. Men hvad er nu det for noget? Citronverbena er en krydderurt med en kraftig smag og duft af citron. Drikken indeholder også humle, som bidrage til drikken med en god baggrundssmag med let bitterhed og blomsternoter. Den sidste ingrediens, morgenfrue, bidrager med lidt farve og giver drikken endnu et lag af dybde med sin let krydrede smag. Tilsammen giver de tre ingredienser en kombucha med en meget frisk og syrlig smag, som mange forbinder med enten et friskt Elstar æble eller måske smagen af hyldeblomst.

Planterne

Citronverbena stammer oprindeligt fra Sydamerika. Herfra udbredtes urten til England, hvorfra Dronning Ingrid menes at have bragt den til Danmark. Urten vinder gradvist frem i det nye nordiske køkken. Her har man stor glæde af dens kraftige smag og duft af citron. Prøv selv at dyrke den skønne urt til sommer i en altankasse eller i en urtepotte.

Morgenfrue er 50 – 70 cm høj, orange eller gul blomst som vel nok er en af den mest udbredte i danske haver. Blomsten er populær hos insekter som humlebier og sommerfugle. Morgenfrue var førhen en udbredt lægeplante mange forskellige anvendelser. I dag bliver blomsterne mest brugt i køkkenet hvor de er velegnede til te og til pynt i for eksempel salater.

Humle er mest kendt for at være en fast bestanddel i øl. Der findes et utal af humle undertyper som generelt grupperes som enten bitterhumler eller aromahumler. Når man bruger humle i køkkenet, kan man kontrollere bitterheden og aromaindholdet. Mens aromaen forsvinder ved kogning, stiger bitterheden nemlig. Humle vokser vildt i Danmark og findes også i nogle haver. Det er en slyngende urt som bliver op til 6 meter. Vil man selv ud og plukke humle skal man være opmærksom på at det er humleblomsterne som bringer den dejlige smag.